Elektriker til nathold

Vi har altid opgaver at tage fat i og du vil med garanti lære nyt. Er du en selvstændig og ansvarsbevidst fagmand, der trives med afvekslende arbejdsopgaver og natarbejde, så er dette måske dit næste job. 

MAT Dania er et moderne jernstøberi med hovedsæde i Aars og maskinfabrik i Polen.
Vi leverer til førende kunder inden for segmenterne hydraulik, arbejdskøretøjer og maskinkomponenter. Vores effektive produktions set-up er baseret på automatiserede støbelinjer og ca. 70% af vores producerede emner eksporteres. Ca. 300 medarbejdere, 220 i DK, bidrager dagligt til at indfri vores mål om høj kvalitet og tilfredse kunder. 

Det kan du forvente
Dygtige kolleger, som har et godt samarbejde
I Vedligeholdelsesteamet er personalesammensætningen bred på såvel alder som kompetencer, men et fællestræk i afdelingen er, at vi kan lide at arbejde sammen og vil sørge for, at du får en god oplæring og bidrage til, at du hurtigst muligt bliver selvkørende. 

Vi arbejder i 3 holds skift og sørger for at overlevere viden og opgaver til hinanden mellem skiftene.

En afvekslende arbejdsdag
Vores overordnede ansvar er at sikre mest mulig oppetid på anlæg, herunder optimal og driftssikker udnyttelse af produktionsudstyret. 

Arbejdsdagen veksler mellem planlagte opgaver og akutopstået behov rundt omkring i produktionen. Arbejdsopgaverne spænder bredt fra simple husinstallationer til mere komplekse industrielle udbedringer:

  • Fejlfinding 
  • Udbedring fejl og produktionsstop
  • Samarbejde med operatører og øvrige teknikere for at sikre stabil drift 

Vi ved, at erfaring skal tilegnes i jobbet 
Om du har mange års erfaring i rygsækken, eller om du stadig har lidt at lære, er ikke så afgørende. Det vigtigste er, at du har en uddannelse inden for faget gerne suppleret med erfaring fra et produktionsmiljø.

Da du er eneste elektriker på natholdet, er det vigtigt, at du udviser selvstændighed og sætter en ære i at finde løsninger og tage beslutninger baseret på din faglighed. 

Du skal kunne navigere i at opgaverne står i kø, og ikke miste overblikket, når det går stærkt. 

Dine kollegaer skal opleve dig som hjælpsom og imødekommende, og du deler gerne ud af din faglighed og erfaringer. Derudover skal din nysgerrighed og dit engagement for at lære nyt skinne igennem.

Du vil opleve en uformel omgangstone med humor, og vi tilbyder, ud over gode, dedikerede kollegaer, en lækker madordning, personaleforening, sundhedsforsikring og selvfølgelig ordnede løn- og ansættelsesforhold.

Interesseret?
Har vi fanget din interesse, så lad os høre fra dig. Vi er klar til at byde dig velkommen med kort varsel, og vi ser derfor frem til at modtage din ansøgning og dit cv hurtigst muligt.

Hvis du har spørgsmål eller vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte vedligeholdelseschef Stefan G. Jensen, tlf. nr. 4025 8619. 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist: Hurtigst muligt
Jobområde: Produktion
Stillingstype: Fuldtid
Hold: Nathold
HEADQUARTER
MAT Dania ApS
Markedsvej 21
DK-9600 Aars

+45 98 62 19 11

dania@dania-as.dk