Målrettet elektrikerlærling

Er drømmen at stå med et svendebrev som elektriker i hånden 

... og skal vejen dertil være fyldt med spændende opgaver og gode læremestre, så overvej en uddannelsesaftale med MAT Dania

 

Et uddannelsesforløb som elektriker hos MAT Dania indebærer en kombinationsaftale med f.eks. en elinstallatør, så du opnår tilstrækkelig bredt kendskab inden for faget.
Du bliver en del af vores Vedligeholdelsesafdeling, som i forvejen tæller 3 lærlinge.

Afdelingen varetager små og store installations- og reparationsmæssige opgaver, og du får på baggrund heraf en grundlæggende viden om installation og vedligeholdelse af bl.a. industrirobotter og maskiner. Ingen opgaver er for store eller små til at involvere dig i dem, og du vil hurtigt blive bekendt med vores produktionsmiljø. 

Vi tilbyder dig en læreplads i et velfungerende team med gode, kompetente kollegaer, som er indstillet på at lære fra sig og klæde dig fagligt på til en fremtid som elektriker. 

Vi forventer, at du er indstillet på at lære og viser det ved at vise interesse for opgaverne, være fleksibel og tage et medansvar for, at du får det ud af læretiden, som du skal. Det skal være helt naturligt for dig, at vi kan regne med dig – det vil sige, at du møder til tiden og at du overholder de aftaler, vi laver.

Det er aldrig for sent at få papirer på det du kan, så er du i kategorien voksenlærling, er du ligeledes velkommen til at søge pladsen.

Interesseret?
Hvis MAT Dania skal være en del af din fremtid, så vis din interesse ved at sende en ansøgning og fortæl, hvorfor du skal være en del af teamet i Vedligeholdelsesafdelingen.

Er du i første omgang blot nysgerrig på at opleve arbejdsmiljøet på vores støberi, viser vi gerne rundt og fortæller mere om det at være lærling på et jernstøberi. Kontakt el-installatør Stefan Jensen på mobil 4025 8619.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist: Hurtigst muligt
Kontaktperson: Stefan Grønvald Jensen #433
Jobområde: Produktion
Stillingstype: Fuldtid
Hold: Daghold
HEADQUARTER
MAT Dania ApS
Markedsvej 21
DK-9600 Aars

+45 98 62 19 11

dania@dania-as.dk