Støberiteknikerlærling

Støberiteknik er endnu ikke så udbredt et håndværk i Danmark; at kunne tage uddannelsen i Danmark er nyt og kendskab til jobindhold og krævede kompetencer er for mange ukendte. Ikke desto mindre er det et håndværk og en faglighed, der er stor brug for i branchen og der er så godt som jobgaranti efter endt uddannelse.

Som støberimedarbejder bidrager du med udstyr til fx landbruget, transport-, fødevare- og marinesektoren. Skibspropeller, chassiser til motorcykler, gearhuse til lastbiler, hydraulikemner til entreprenørmaskiner mv. er bare eksempler på gods, som bliver til på støberier rundt omkring i Danmark og ender worldwide. 

Kort om uddannelsen
3,5 år skal du investere i uddannelsen. Uddannelsesforløbet består af et grundforløb på en erhvervsskole nær dig og et praktikforløb i et støberi, som indeholder i alt 22 ugers skoleophold på Uddannelsescenter Holstebro (UCH). Du har mulighed for at bo på skolehjem under skoleopholdene. 

Uddannelsesforløb hos MAT Dania
Hos MAT Dania fremstiller vi støbegods i gråjern og SG jern. 

Vores produkter kan i anvendt form typisk ikke spottes med det blotte øje, og ses ikke på hylderne rundt omkring. Alligevel sælges og anvendes de overalt i verden af kunder, som leverer entreprenørmateriel som fx Caterpillar, Volvo, CASE New Holland og landbrugsmaskiner som John Deere, Massey Ferguson eller Claas Mejetærskere.

Som lærling på vores jernstøberi kommer du hele vejen rundt i produktionen. Efterhånden tages du med i alle processer og vil blandt andet lære om modelopbygning, kernefremstilling, smelte- støbe- og efterbehandlingsprocesser. Vi er ca. 250 ansatte på MAT Dania.

Start som ufaglært
Vi vil gerne introducere dig til faget og give begge parter mulighed for at afstemme, hvorvidt et uddannelsesforløb hos os er det rigtige. Derfor tilbyder vi ansættelse som ufaglært forud for uddannelsen. Hvis vi indgår aftale om læreplads, bibeholder du din ufaglærte løn under uddannelsen. 

Vi er ansvarlige for rammerne og fagligheden. Du er

  • Indstillet på at lære og tage ansvar for egen læring
  • mødestabil og samarbejdsvillig
  • nysgerrig og interesseret i at lære nyt og omsætte det i praksis

Skal der stå støberitekniker på dit cv?
Er du interesseret i en læreplads, så send nogle ord om dig selv og din motivation for ansøgningen. Vi glæder os til at høre fra dig og muligvis indvie dig i støberiverdenen og blive en del af din fremtid.

Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Søren Thiessen på tlf. nr. 2929 9853, hvis du har spørgsmål eller vil vide mere. 

Du kan læse meget mere om indhold på uddannelsen, krav til optagelse mv. på www.støberitekniker.nu

 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist: Løbende ansættelse
Kontaktperson: Søren Thiessen #518
Jobområde: Produktion
Stillingstype: Elev
Hold: Daghold
HEADQUARTER
MAT Dania ApS
Markedsvej 21
DK-9600 Aars

+45 98 62 19 11

dania@dania-as.dk